Indhold
- Politik og retningslinjer mod pædofili og seksuelle krænkelser
1. Politik og retningslinjer mod pædofili og seksuelle krænkelser
Sjørring BK har et ansvar – Fodboldklubben skal være stedet hvor trænere, ledere, børn og unge kan opleve spænding, glæde og fællesskab i trygge rammer.
Ud fra devisen at forebyggelse er bedre end helbredelse har klubben udarbejdet et sæt ”regler”.
Disse politikker og retningslinier er udarbejdet for at minimere risikoen for overgreb og seksuelle krænkelser af børn og unge. Sund dømmekraft bør dog først og fremmest udvises fra forældre, trænere og ledere. Derfor er tæt dialog mellem alle parter MEGET vigtig. – Vi må ikke forfalde til ”heksejagt”.
Fra 1. juli 2005 er Sjørring BK forpligtet til at indhente straffeattester på ALLE trænere og ledere, der bliver ”ansat” i klubben. Det har vi selvfølgelig taget ind i vores daglige rutineopgaver.
Følgende gælder for alle trænere og ledere i Sjørring Boldklub:
Man må gerne:
- Give et klap på skulderen
- Give en trøstende omfavnelse
- Deltage i et sejrsknus
Frygten for beskyldninger om seksuelle overgreb må ikke føre til, at træneren/lederen ikke tør røre børnene.
Man må ikke:
- Berøre børnene i skridt og på bryster
- Fotografere i omklædningsrummet
- Give smækkys
- Træner/leder af modsatte køn skal holde sig til deres egne omklædningsrum under omklædningen
- Træner/leder må ikke invitere enkelte børn hjem til sig selv
- Nedgøre og gøre grin med børnenes kroppe – sige sjofle udtryk
Man bør ikke:
- Gå alene i bad med børnene – Vær altid 2 voksne i omklædningsrummet. Brug evt. eget bruserum.
ALLE som har en begrundet mistanke eller høre rygter SKAL kontakte bestyrelsen.
Hvad gør vi hvis mistanken opstår?
Kontakt STRAKS klubbens formand eller en fra bestyrelsen.
Klubbens ledelse skal i samarbejde med den person som nære mistanke vurdere om mistænkte skal anmeldes, eller hvis man vurdere mistanken helt ubegrundet skal klubbens ledelse med al magt stoppe sladder og rygtedannelse.