Sjørring Boldklub
  • intersport_thistedsparthylogony

Målsætning for ungdomsafdelingen

Det er klubbens mål at få så mange drenge og piger som muligt til at spille fodbold, samt at tiltrække og udvikle nogle dygtige ungdomstrænere. Dette skal ske ved, at vi i klubben har et kammeratligt og sportsligt miljø, hvor både spillere, trænere, ledere og forældre kan trives.

Det er et mål at klubbens ungdomshold spiller i de rækker talentet rækker til, samt at vi kan stille hold i alle rækker. Klubbens syn er at bredden kommer før eliten, samt at det er et krav at alle spillere kommer i kamp. Det skal tilstræbes at hver enkelt spiller minimum spiller halvdelen af kampen. 

For at sikre træningens kvalitet må trænerstaben bestå af engagerede trænere, der tilbydes at dygtiggøre sig ved deltagelse i interne kurser og møder, DBU´s kurser, samt andre muligheder indenfor JBU region 2 og DIF.

Det er et mål for klubben at forældrene engagerer sig i klublivet, børnenes fodboldspil og klubbens daglige arbejde.

 

Målsætning for seniorafdelingen 

Sjørring Boldklub er en landsby- og serieklub, og der skal stilles så mange seniorhold som muligt.

Der skal fokuseres på spillernes trivsel i klubben.

Alle der har lyst til at spille i Sjørring Boldklub er selvfølgelig velkomne i klubben. Klubben har ingen ambitioner om at ”betale” sig til et højere niveau, i form af individuelle aflønningsaftaler med enkelte spillere. Derudover er man som medlem en aktiv medhjælper i klubben og en del af fællesskabet.



Sjørring Boldklub
v/ Sonja Frost Gravesen Klatmøllevej 27 7700 Thisted