Sjørring Boldklub
  • intersport_thistedsparthylogony

Velkommen til en ny sæson med ungdomsfodbold!

Velkommen til fodboldsæsonen 2013 i Sjørring Boldklub!

Vi vil gerne byde velkommen til både spillere, forældre og trænere til en ny – og forhåbentlig – rigtig god fodboldsæson. Selv om græsset knapt er grønt, så er det dejligt at se, at træningen for mange af holdene er kommet rigtig godt i gang. Der er fundet trænere til alle hold, og vi er glade for, at mange har sagt ja til at tage en tørn. Husk at bakke trænerne op – de gør et stort stykke arbejde!

Dette brev er skrevet for kort at informere om ”Livet i Sjørring Boldklub” og for at sikre, at alle har fået information om nogle af de aktiviteter, der kommer til at foregå ved siden af fodbolden. Brevet erstatter de forældremøder, vi tidligere har afholdt.

Nyhedsbrev april 2013 – Velkommen til fodboldsæsonen 2013 i Sjørring Boldklub

Vigtige oplysninger

  • Tjek jævnligt vores hjemmeside www.sjoerringbk.dk som har fået en ansigtsløftning. Her finder I masser af informationer om klubben, træningstider, kontaktpersoner og så videre.
  • Indbetaling af kontingent skal ske via hjemmesiden og senest 14 dage efter spilleren er startet. I kan hjælpe os meget ved at overholde den tidsfrist, så vi ikke skal bruge unødig tid på at ”jagte” jer. Hvis I har problemer med indbetalingen, kan I kontakte Leif Vestergaard på tlf. nr. 24636405.
  • Som et nyt tiltag er det nu muligt at købe et årskort, der giver adgang til alle 1. holdets hjemmekampe i sæsonen 2013. Det koster 100 kr. og kan købes via hjemmesiden. Der er kaffe med i prisen og socialt samvær ved klubhuset :-)
  • Når vi løfter i flok er det nemmest! Derfor beder vi jer alle om at udfylde en ”Hjælperseddel”, som spillerne får udleveret af deres træner. Her kan I krydse af, hvilke arrangementer I vil hjælpe til med. Vi tager kontakt til jer, hvis der bliver brug for jeres hænder.
  • Hvis nogle af jer der læser dette brev går med en træner i maven, så slip den træner løs! Vi sørger for relevante kurser og uddannelse, hvis du har lysten.
  • Skulle der opstå spørgsmål i løbet af sæsonen, som ikke kan afklares med træneren, så er I altid velkomne til at kontakte enten Nikolai Jensen eller Simon Fink, som er bestyrelsens repræsentanter i ungdomsudvalget. Deres kontaktoplysninger findes selvfølgelig på hjemmesiden!

Med ønsket om en fornøjelig fodboldsæson

På bestyrelsens vegne

Nikolai Jensen      

 








Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*


Sjørring Boldklub
Formand Linda Bloch
Klubadresse: Hjørnet 2 Sjørring
7700 Thisted