Jubilæumsreception
Kære nuværende og tidligere medlemmer, forældre til klubbens ungdomsspillere, trænere og frivillige hjælpere, naboklubber, sponsorer og venner af klubben…
Den 11. marts 1938 er den officielle dato for stiftelsen af Sjørring Boldklub.
Klubben har således rundet de 75 år den 11. marts i år, og det fejrer vi med en jubilæumsreception lørdag den 13. april kl. 11.30 – 13.30 i Sjørring Idræts- og Kulturcenter.
Det vil glæde os at se alle til et let traktement, hvor der bl.a. også vil være præsentation af et særligt udarbejdet jubilæumsskrift, som beskriver en del af klubbens historie og de personer, der har ydet en stor indsats for klubben i årenes løb.
Efter receptionen er der mulighed for at se klubbens 1. hold (herrerne) spille hjemmekamp kl. 13.30 mod Hanstholm IF i serie 3.
Har du/I i forbindelse med klubbens jubilæum lyst til at give klubben en gave, kan dette f.eks. ske ved indbetaling af et beløb på klubbens konto i Sparekassen Thy: reg.nr. 9090 kontonr. 0585648426. Pengene vil efterfølgende blive brugt på træningsudstyr og på ting vi mangler i vores klublokale. Husk navn på overførslen, så vi kan se, hvem gaven kommer fra.
Vi håber på din/jeres deltagelse.
Med venlig hilsen
Leif Vestergaard
Formand for Sjørring Boldklub